LOBPA

Handicaphjælper søges

Handicaphjælper søges

Ung mand på 66 år med muskelsvind af typen sma2, søger en vikar til 2 faste vagter om måneden, med mulighed for også at dække vagter ved sygdom og ferie.

Da jeg har respirator, kræves der et respirator-bevis til Astral, som kan erhverves hos RCØ, hvor der inden da vil være sidemandsoplæring hos mig.

Vagterne er 24 timer ad gangen fra kl. 10.00 -10.00. Du vil skulle hjælpe med alt det jeg ikke selv kan, såsom personlig pleje, praktiske gøremål i hjemmet, herunder rengøring og tøjvask. Derudover skal du kunne deltage i aktiviteter udenfor hjemmet, såsom familiebesøg, koncerter, hospitalsbesøg mm. Det er derfor krav at du har kørekort. Ydermere er du ikke-ryger og ikke bange for at være selvstændig uden førerhund.

Det skal lige nævnes, at der er ret meget ”fritid”, forstået på den måde, at du ikke er aktiveret i alle 24 timer. Derfor er dette et godt job hvis du er studerende, da du har rig mulighed for at læse, mens jeg selv sidder foran computeren.

 Min hverdag starter som regel kl. 7.00 med optagning og klargøring til dagen. Jeg kan fra min kørestol styre både computer og telefon og derfor bruger jeg meget tid på dette – specielt i de kolde perioder.

Jeg elsker at hygge-snakke om alt mellem himmel og jord. Mine interesser er, computer, alt slags musik (men mest rock), koncerter, dragracing, turer i naturen samt masser af sol og strand.

Skulle dette fange din interesse, så send mig en mail og lad os mødes til en personlig samtale, så vi kan se om kemien passer J

 

Venlig hilsen
Frank Christensen

rullefrank@gmail.com

Del på:

Referencenummer:

387204353

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Deltid

Arbejdsdage:

Aften
Dag
Nat
Weekend

Ansøgningsfrist:

11-12-2024

Arbejdssted:

Kongens Lyngby

Hjemmeside:

http://www.lobpa.dk

Kontoradresse:

Handicaporganisationernes Hus Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup