LOBPA

Handicaphjælper til afløsning - Ringsted

Handicaphjælper til afløsning - Ringsted

Om mig:
Jeg hedder Jan Jakobsen. Jeg er 69 år og lever et aktivt liv med muskelsvind, der gør  mig afhængig af stabile hjælpere. Jeg er respiratorbruger og sidder i elkørestol. Jeg er gift og lever sammen med min kone gennem 35 år.

Der venter dig et udfordrende job, der til tider også kan være krævende. Du skal være opmærksom på, at jobbet er uden faste vagtskema, men med tilkald til ved ferie og sygdom. Ferieafløsning vil du vide minimum 3 uger før en vagt, mens sygdom ofte vil være med kort varsel (ca. 12 til 48 timer før vagt).

Vi bor i et parcelhuskvarter ca. 1 km fra togstation med gode tog- og busforbindelser til det meste af Sjælland samt bybus med stoppested 75 meter fra vores hus, hvis du bruger kollektiv til og fra arbejde.

 

Om arbejdspladsen:
Der er hjælperværelse til rådighed i vores hus med egen indgang, køleskab, microbølgeovn, adgang til internet og TV på værelset. Der er desuden hvilemuligheder, når jeg ikke har brug for din hjælp. Du har som hjælper selv mad med til dine vagter.

Der er relevante hjælpemidler som lift i soveværelse og badeværelse, plejeseng og ramper de steder, hvor der er brug for det. Desuden har jeg handicapbil med lift. 

Det er et krav at du har kørekort og er tryg ved at køre min handicapbil, da jeg i hverdagen er afhængig af denne.

Om jobbet:
Du skal overvåge og varetage respiratorbehandling, der tilses af Respirationscenter Øst på Rigshospitalet. Det kræver et respiratorisk bevis. Har du ikke på forhånd et respiratorisk bevis, vil du blive sidemandsoplært og efterfølgende komme på afsluttende endags kursus på RespirationsCenteret.

Du skal desuden stå for al min personlig pleje og en række praktiske opgaver i min hverdag. Der vil også ske sidemandsoplæring i opgaverne.

Der arbejdes som udgangspunkt i 24 timers vagter med start kl. 09.00. Der må påregnes vagter både hverdage, weekend og helligdage.

 

Om dig:
Du er en voksen M/K. Erfaring eller faglig uddannelse er ikke et krav, da der vil ske oplæring i opgaverne både gennem sidemandsoplæring fra et erfarent og velfungerende hjælperhold og fra mig.

Det vigtigste er, at du kan se dig selv i arbejdet, er ansvarsbevidst, rummelig, mødestabil, i stand til at tage initiativer og ikke mindst i besiddelse af et godt humør!

Du bliver en del af et hjælperhold, hvor faste hjælpere udviser stor fleksibilitet og hvor alle er positive og imødekommende, når der skal dækkes vagter.

 

Hvad gør du nu?
Hvis ovenstående er et job for dig, så send motiveret ansøgning med relevante oplysninger samt telefonnummer, så jeg kan kontakte dig.

Jobstart hurtigst muligt, da vi i videst muligt omfang at dækning af vagter sker med fast tilknyttede afløsere.

Har du spørgsmål, så kontakt mig pr. mail. Jeg kan så fortæller mere om jobbet. Vi aftaler også at mødes her, hvis vi begge finder det relevant. Vi kan så finde ud af om vores “kemi går i spænd sammen”.


Hilsen Jan Jakobsen

Ringsted

Mail janvjak@gmail.com 

Del på:

Referencenummer:

092940258

Region:

  • Region Sjælland

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Aften
Dag
Nat
Weekend

Ansøgningsfrist:

30-12-2024

Arbejdssted:

Ringsted

Hjemmeside:

http://www.lobpa.dk

Kontoradresse:

Handicaporganisationernes Hus Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup