LOBPA

Handicaphjælper (døgnvagter/deltid) søges - Allerød

Leder du efter et handicaphjælperjob hos en aktiv bruger med godt humør og et positivt livssyn, og med gode løn- og ansættelsesvilkår? Så har jeg jobbet til dig :-)

Jeg er en positiv og udadvendt fysisk handicappet kvinde (rygmarvsskadet/tetraplegiker og kørestolsbruger) på 55 år, uddannet jurist, gift og mor til tre store børn på 23, 22 og 18 år, hvoraf det yngste stadig er hjemmeboende.

Jeg tilbyder en tryg og stabil arbejdsplads i hyggeligt, aktivt og uformelt privat hjem i Allerød med en god og rummelig atmosfære, oplæring i opgaverne, så du føler dig tryg i rollen som hjælper, samt løn og ansættelsesvilkår i henhold til BPA-ordningen.

 

Om jobbet:

Arbejdet som handicaphjælper hos mig er varieret og består bl.a. i praktisk bistand og personlig pleje, herunder

• hjælp til badning, påklædning, toiletbesøg, forflytninger m.v.

• hjælp til husligt arbejde f.eks. madlavning, rengøring, indkøb, tøjvask m.v.

• kørsel til og fra samt hjælp og ledsagelse ved diverse aktiviteter f.eks. til mit frivillige arbejde, fritidsaktiviteter, fysioterapeut, hest m.v.

• hjælp og ledsagelse på ferie, weekendophold m.v.

 

Du vil således være mine arme og ben i min dagligdag med familie, børn, dyr og aktiviteter. 

Der er eget hjælperværelse, hvor man holder pauser, sover m.v.

 

Vagtantal: 2-3 døgnvagter pr. måned. Hertil evt. tilkaldevagter/forbliven i tjeneste i forbindelse med andre hjælperes sygdom, ferie m.v.

Arbejdstid: Døgnvagter à 24 timer (fredage 25 timer og søndage 23 timer), men kortere vagter kan også aftales.

Mødetid: Hverdage fra kl. 7.30 til 7.30. I weekender og helligdage er mødetiden kl. 8.00

Tiltrædelse: Omkring snarest muligt inkl. oplæring.

 Løn og ansættelsesvilkår

Aflønning sker i henhold til satserne i overenskomsten for handicaphjælpere. Der er fuld løn hele døgnet (ingen rådighedstimer)

 Hvem er du?

Du er en positiv, moden og ansvarsbevidst kvinde på mindst 25 år, der har lyst til og kan lide at arbejde med mennesker i alle aldre – både voksne og unge (gerne egne børn) - i et hjem med masser af liv og aktivitet.

 

Endvidere trives du med lange vagter og er i fysisk god form.

Derudover er du stabil, mødesikker og fleksibel, både med hensyn til arbejdstid og arbejdsopgaver. Du har situationsfornemmelse og kan trække dig tilbage, når det er nødvendigt, og trives i en rolle som "fluen på væggen" og kan underholde dig selv.

Vi har både katte og en hest (stor pony), så hvis du er glad for dyr og har lyst til at hjælpe og ledsage mig i forbindelse med pasningen af dem, er det et stort plus.

Jeg har haft hjælperordning i mange år og er en erfaren arbejdsleder med et stabilt, velfungerende og imødekommende team af søde og dygtige hjælpere, som har været ansat hos mig i lang tid, og hvor vi hjælper og respekterer hinanden. Derfor lægger jeg også vægt på, at du er en god kollega med stærke samarbejdsevner og lyst til at bidrage konstruktivt til fællesskabet i teamet.

 

Der er intet uddannelseskrav. Oplæring vil foregå sammen med mig og en/flere af mine faste hjælpere. 

Kørekort (almindeligt kørekort) er et must, da jeg har egen bil (minibus).

Hvis du er interesseret i stillingen, så send mig en mail med en beskrivelse af dig selv og din motivation for at søge jobbet som hjælper hos mig. Husk at inkludere dine kontaktoplysninger (telefonnummer og mailadresse), så jeg kan komme i kontakt med dig. ????

 

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Venlig hilsen

Charlotte Rafn

Hjortevænget 29

3450 Allerød

Tel. 22 94 10 68

Mail: tholotte@icloud.com

Del på:

Referencenummer:

752786713

Region:

  • Region Sjælland

Arbejdstid:

Deltid

Ansøgningsfrist:

10-10-2025

Arbejdssted:

Allerød

Hjemmeside:

http://www.lobpa.dk

Kontoradresse:

Handicaporganisationernes Hus Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup