LOBPA

Kvindelige afløsere og en fast hjælper søges hurtigst muligt - Nyborg

Jeg er en kvinde på 64 år med nedsat funktionsniveau pga. sclerose. Jeg er gift med Steffen, som har fuldtidsjob. Vi bor i et røgfrit hjem i et lille rækkehus i Nyborg.

Jeg har meget begrænset gangfunktion og dårlig balance og bliver ind imellem ramt af en overvældende træthed. Jeg klarer som hovedregel selv forflytninger og bruger kørestol og rollator til at bevæge mig rundt i hjemmet. Jeg kører selv min handicapbus, men kan få behov for afløsning ved længere ture og træthed.

Jeg går til ridning og holdtræning 3 x om ugen, er aktiv i Dansk Handicapråds lokale afdeling og synger desuden i kor.

Jeg ser mig selv som åben, social og rummelig. Jeg er som regel i godt humør og har let til grin og latter, men jeg sætter også pris på seriøse snakke om verden omkring mig.

Det søger jeg er:

  • Hjælp til personlig pleje; bad, af-, på- og omklædning, kompressionsstrømper mv.
  • Praktisk hjælp til indkøb og til at forberede/tilberede mad, bage mv.
  • Praktisk hjælp til rengøring og holde hus samt tanke, vaske og støvsuge min bil
  • Ledsagelse til div. aktiviteter og sociale arrangementer

 

Du er: 

  • Åben, rummelig og social anlagt
  • Imødekommende, omsorgsfuld og empatisk med humor og et godt humør
  • Fleksibel, mødestabil

 

Du har

  • Situationsfornemmelse og forståelse for at arbejde i et privat hjem
  • En god fysik og et godt helbred
  • Kørekort B

 

Og så kan du balancere mellem at hjælpe, tage initiativ, arbejde selvstændigt og holde dig selv beskæftiget.

Arbejdstiderne ligger primært i dagtimerne på hverdage fra ca. kl. 9.00 til 16.00 og i weekenderne fra ca. 11.00 til 14.00.  Herudover kan længere eftermiddage og aftenvagter komme på tale.

Som fast hjælper indgår du i et skift med min primære hjælper og dine vagter vil typisk være fordelt på fredage i ulige uger og mandage samt weekends i lige uger, med hhv. 4,5 og 13 timer pr. uge.

Ansættelse sker gennem LOBPA og du vil derfor være omfattet af overenskomst for handicaphjælpere mellem DE og FOA.

Lyder det som noget for dig, så skynd dig at sende din ansøgning vedlagt CV med billede, mail og tlf.nr.

Jeg ser frem til at høre fra dig på mail b_vinci@hotmail.com tlf. 61658485

Del på:

Referencenummer:

532007033

Region:

  • Region Syddanmark

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Deltid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

24-10-2025

Arbejdssted:

Nyborg

Hjemmeside:

http://www.lobpa.dk

Kontoradresse:

Handicaporganisationernes Hus Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup