Har du lyst til at gøre en forskel? Til at hjælpe med at få en hverdag til at køre på trods af sygdom? Og er du god til at arbejde selvstændigt og kreativt og se løsninger og holder af et arbejdsliv med variation?
Så er det måske lige netop dig, jeg mangler.
Jeg er en kvinde på 59 år, der bor i Løsning i et dejligt, velindrettet hjem med min mand. Jeg er kørestolsbruger og har haft sklerose i mange år, og har brug for en personlig hjælper, der kan hjælpe mig med at få min hverdag til at fungere så godt som muligt.
Der er tale om en fast stilling på 8 timer om ugen, plus lidt afløsning ved sygdom og ferier. Arbejdstiden er om fredagen, typisk fra klokken 8-16.
Arbejdsopgaverne hos mig består af personlig pleje, tøjvask, rengøring og madlavning i fællesskab, ligesom der også vil være brug for ledsagelse til forskellige aktiviteter og udflugter ud af huset.
Vi kommer til at bruge mange timer sammen, så det betyder meget for mig, at vi kan skabe et godt samarbejde og også have det hyggeligt sammen.
Det er vigtigt for mig, at du er selvstændig, stabil og omhyggelig. At du selv lægger mærke til, at karkluden skal vrides eller kaffen sættes over. At du har en kreativ tilgang til at løse de udfordringer, der følger med, når kørestol, hjælpemidler og en træt krop sætter begrænsninger. At du ikke er bange for at lære, hvordan en lift fungerer.
Jobbet kræver også, at du har kørekort.
Her hos mig vil du blive en del af et lille, velfungerende team med årlig julefrokost og personalemøder mindst hvert kvartal. Der vil også være mulighed for selv at præge arbejdet. Er du for eksempel skarp til at bikse en æbletærte sammen eller holder af at plukke blomster, så er det måske det, vi skal bruge eftermiddagen på.
Jeg er en glad kvinde med et positivt livssyn. Jeg går til handicapridning, synger i gospelkor, går i kirke, kan godt lide at være kreativ og holder af at bruge tid med børn og svigerbørn, gode venner og familie. Også selvom overskuddet ikke altid rækker så langt, som jeg kunne ønske.
Opstart i jobbet er snarest muligt. Der vil blive afholdt samtaler løbende.
Jeg kan kontaktes på telefonnummer 40 92 15 64 ved spørgsmål, og ansøgninger skal sendes til kirstensolgaard65@gmail.com
Jeg ser frem til at modtage din ansøgning og håber at finde det rigtige match.
- Kirsten Solgaard
427957907
Fast
Deltid
Dag
04-11-2025
Handicaporganisationernes Hus Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup