Handicaphjælpere søges til nyt team i Sønderborg snarest muligt
Til en nystartet BPA-ordning i Sønderborg søges handicaphjælpere til at indgå i et team, der kan hjælpe Morten med at leve det frie liv.
Vi søger et team på 4 personer af faste hjælpere - og ligeledes 4 vikarer/afløsere til dækning af ferie og sygdom. Der er mulighed for både fuldtid og deltid.
Om mig:
Morten er 61 år gammel og født og opvokset i Sønderborg. Han fik i juni 2025 diagnosen ALS og har derudover en kronisk lungelidelse, som han får i.v. behandling for hver fredag på sygehuset. Han går små distancer, lidt usikkert og kører derfor på elscooter, når han skal på job 4 gange om ugen på Bitzer Electronics. Her har han været ansat som ingeniør i mange år og er meget vellidt. Morten er gift med Birgitte og de har to store børn.
Morten er en sød, kvik og meget humoristisk mand, der har let til smil og er rigtig hyggelig at være sammen med.
Han elsker sin lille hund, Louie, en 7 år gammel malteserhund, der er blevet lidt ”det yngste” barn i familien og derfor også temmelig forkælet.
Morten har altid været vild med sport og følger med i stort set al sport, måske lige bortset fra synkronsvømning og golf????.
Han holder ligeledes meget af musik og har stor viden om musikgenrer og kunstnere. Han går derfor også gerne til koncerter i ny og næ.
Morten er glad for naturen og ikke mindst skov og vand. Vi har rejst meget i vores fælles liv og vil fortsætte hermed så længe som muligt. Vi bor i et stort hus centralt i Sønderborg med mulighed for eget vagtværelse, toilet/bad og TV stue.
Faglige og menneskelige kvalifikationer:
Faglige og menneskelige kvalifikationer vægter lige højt. Vi søger derfor personer med god energi, gode kommunikative evner, indlevelsesevne, situationsfornemmelse, pålidelighed og stabilitet. Man skal kunne fornemme, hvornår der er behov for ens tilstedeværelse og hvornår man kan trække sig til egne lokaler. Kunne balancere mellem respektfuld nærhed og professionalisme. Beholde overblikket i hverdagens opgaver og være selvstændig initiativtagende til aktiviteter og gøremål.
Der er behov for hjælp til personlig pleje, praktisk hjælp i løbet af dagen både på arbejdet og i hjemmet, idet især armene er svage. Man skal være glad for og kunne tåle hund (allergivenlig) og have kørekort til bil.
Som ansat i Mortens BPA team vægter vi en grundlæggende god kemi højt, et godt og forsvarligt arbejdsmiljø, grundig oplæring, gensidig respekt og en lys, god stemning.
Den videre proces:
Der ansættes løbende, så skynd dig at sende en motiveret ansøgning til morten.noer@bitzerdk.com.
Mvh Birgitte & Morten
076190064
Fast
Deltid
Fuldtid
Aften
Dag
31-05-2026
Sønderborg
Handicaporganisationernes Hus Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup